johannes blog

johannes blog

Nytårsforsætter

OrdPosted by Johanne Boesdal Sun, January 15, 2012 15:41:45

1.

At fortsætte den fantastiske proces jeg er midt i med mit lille firma, som gør det hele værd. Fortsætte med at skrive. Interviewe. Lytte og udvikle nye ting på skrift. I 2012 vil jeg taste videre og knokle for at bevare det nærvær og den skarphed, det kræver at gøre et godt stykke arbejde. Hver gang.

2.

At udvide. Ikke med flere hænder, men med nyt koncept, der passer til mit temperament, mine kompetencer, erfaringer og ikke mindst min passion.

Ja, det handler om bøger.

3.

At nyde det hele i højere grad. Solen, kaffen, musikken, sovende børn, duften af tulipaner og varmt brød. Samarbejdsrelationer, der give god mening. Det sidste punktum i en tekst.