johannes blog

johannes blog

Insistér på dine egne fornemmelser

OrdPosted by Johanne Boesdal Fri, June 10, 2011 11:03:44

En sidst-på-ugen-opfordring til mig selv og alle jer andre med kriblende fingre og historier i hovedet: Følg dine egne indskydelser og skriv løs! Eller som journalisten og forfatteren Nils Thorsen udtrykker det i den fremragende bog ”Klangen af et menneske” (Ajour, 2003):

”… erfaring er ikke, som i hvert fald jeg troede, da jeg var yngre, stakke af fakta, der ligger lagret i ens hukommelse, parat til brug i nye situationer. Erfaring er gode fornemmelser og skærpede sanser optrænet og udviklet ved, at man igen og igen har lyttet til sine egne impulser og prøvet dem af, så man til sidst – uden at tænke over det – kan mærke, hvad man mener og hvad man tror holder og derfor tør reagere instinktivt på.

Så til dem, der stadig måtte være i tvivl: Der ER ingen voksne. Vi er alle sammen alene hjemme. Og vi bestemmer selv, hvad der står i aviserne, magasinerne og på nettet. Uvidenhed er et glimrende udgangspunkt for mange historier. Det er nemlig det samme udgangspunkt, læserne har, og det er jo dem, vi skal skrive til…”.