johannes blog

johannes blog

Køb mink selvom dyret lider

MedierPosted by Johanne Boesdal Wed, April 18, 2012 15:55:48

Annoncen fik mig til at stoppe op og sætte morgenkaffen fra mig. Og jeg læste rent faktisk teksten fra ende til anden. Så langt så godt. Og alligevel ikke. For jeg kan ikke gennemskue, hvad minkavlerne vil have mig til at mene og forstå. Skal jeg holde op med at købe mink (hvis jeg var målgruppen for pels) fordi man ikke kan udelukke dyret lider? Næppe. Og omvendt, hvis jeg skal informeres om, at danske minkavlere er verdens bedste – så er det ikke en god idé at sætte fokus på netop den ene procent af dyr, der har sår i pelsen og misrøgtes.

Teksten slutter med: ”Men tilbage står spørgsmålet, om vi har plads til denne svaghed i det danske samfund?” Her bliver det helt sort. Hvad skal jeg sige? Med billedet af en skambidt mink ovenover, bliver spørgsmålet nærmest retorisk. I en note får vi af vide, at minkavl skaber mange tusinder arbejdspladser i Danmark. Og indtjener Kopenhagen Fur milliard-beløb (og dermed skattekroner). Den information skal bruges konstruktivt – eller undlades. Brugt i en note skaber den bare støj – og koblingen mellem et såret dyr og en milliardindtjening er uheldig.

Den er et godt eksempel på, hvad der sker, når kommunikationen er uklar og der ikke er ét tydeligt budskab. Enten sker der ingenting – og i værste fald vækker annoncen de helt forkerte følelser hos læseren.

Så når nu de selv spørger … så tror jeg bare, jeg beholder min blå jakke i bomuld.

Det usynlige aftryk

OrdPosted by Johanne Boesdal Thu, January 26, 2012 15:53:26

Copywriter og ghostwriter. Kan det blive mere usynligt? Næppe. Og paradoksalt nok har vi til opgave at hjælpe andre med at finde deres budskab og udtrykke deres unikke, originale, opsigtsvækkende, mig-glemmer-du-aldrig sider.

Det betyder rent faktisk, at jeg i løbet af en arbejdsdag kan påtage mig op til tre forskellige identiteter, ambitioner og drømmescenarier for fremtiden. Jeg kan snildt gå fra at være ambitiøs investeringspartner i marineindustrien med ambitioner om at indtage det tyske og svenske marked og lege med store drenge som Mærsk og Siemens, der går efter profitoptimering og omkostningsreducering (og flere ord, der slutter på –ing). Til at udtrykke min begejstring og indfølte glæde ved Svaroopa Yoga og slutte tilbuddet af med et ”namaste”. Eller lade mig rive med af duften og smagen af veltilberedt mad skabt med kærlighed og lysten til at udforske mine og andres smagsløg.

Jeg elsker det. At sætte mig ind i, hvad teksten skal skabe for dem, jeg skriver for. Det er både spændende og berigende. Men der er i jobbet en interessant balancegang imellem transformation og personligt aftryk, som ikke kommer til udtryk i titlerne copywriter og ghostwriter. Min kunder køber ikke udelukkende en formidling af deres egne tanker – de køber også min fortolkning af deres personlige udtryk. Et øje, der kan se det hele fra en anden vinkel og ved, hvad der virker fra modtagerens optik.

Kan det siges i én titel?

Her hjælper (alt for mange!) timer med Wordfeud ikke…

Nytårsforsætter

OrdPosted by Johanne Boesdal Sun, January 15, 2012 15:41:45

1.

At fortsætte den fantastiske proces jeg er midt i med mit lille firma, som gør det hele værd. Fortsætte med at skrive. Interviewe. Lytte og udvikle nye ting på skrift. I 2012 vil jeg taste videre og knokle for at bevare det nærvær og den skarphed, det kræver at gøre et godt stykke arbejde. Hver gang.

2.

At udvide. Ikke med flere hænder, men med nyt koncept, der passer til mit temperament, mine kompetencer, erfaringer og ikke mindst min passion.

Ja, det handler om bøger.

3.

At nyde det hele i højere grad. Solen, kaffen, musikken, sovende børn, duften af tulipaner og varmt brød. Samarbejdsrelationer, der give god mening. Det sidste punktum i en tekst.

Stay cool...

MenneskerPosted by Johanne Boesdal Tue, October 11, 2011 13:51:42

”Danske virksomheder har nået samme bundniveau, som da krisen var på sit højeste.” ”Hvordan kunne det gå så hurtigt ned ad bakke for Danmark?” Ikke just opmuntrende nyheder at drikke morgenkaffe til for en enmandsvirksomhed, der er ret afhængig af at større virksomheder ønsker at investere i god kommunikation.

Jeg tjekker ind på kontoret og kan ikke umiddelbart mærke nogen forskel. Indbakken har samme mængde af nyheder, opgaver, opdateringer og spam, som den plejer. Folk omkring mig sidder koncentreret ved skærmen, snakker i telefon og løber ud og ind af møder, som sædvanlig.

Jeg slår det hen, og fordyber mig i dagens opgaver. Men bekymringen har fået bidt sig fast og nægter at slippe taget, i stedet popper den op i tankerne ind imellem research, besvarelse af mails og forsøg på at få noget godt fra hånden. Jeg har heldigvis meditationsteknikker frisk i erindringen – og skubber venligt, men bestemt bekymringerne væk.

Indtil jeg overgiver mig og klikker ind på min blog. Måske det hjælper at råbe det ud: JA, IND IMELLEM KRÆVER DET IS I MAVEN AT KØRE SIN EGEN VIRKSOMHED. Og det er ikke den søde og cremede slags.

Men når det er sagt, så ved jeg godt, vi er sammen om at få vendt skuden. Så stay cool. Alt andet er for bekymrende.

Stop, stop, stop…

InspirationPosted by Johanne Boesdal Fri, September 23, 2011 11:38:24

Jeg læste her til morgen en tekst i magasinet Apartamento (som jeg varmt kan anbefale!), der handlede om det at være samler og vide, hvornår man skal stoppe og rykke videre. Og det fik mig til at tænke på, at evnen til vide, hvornår man skal stoppe gælder i flere af livets forhold.

Stoppe med at arbejde og tage et par måneder fri. Stoppe med at få børn og nyde dem, du har. Stoppe med at spise og drikke. Stoppe med at købe nye ting til dit hjem, da det indeholder alt det, du behøver – og lidt til. Stoppe med at rejse og blive et sted for en periode. Stoppe med at holde fast i gamle ting og sager og steder, men give slip og starte forfra. Stoppe med at købe flere par sorte ankelstøvler og små keramikskåle til oliven og chokolade.

Det er ikke nemt. ALT omkring os taler for, at vi aldrig skal stoppe med at købe, spise, drikke, arbejde… og i det hele taget stræbe efter mere af det gode liv hele tiden. Problemet er bare, at det gode liv bliver det omvendte, hvis vi ikke ved, hvornår vi skal stoppe.

Så uden at gå fra livsnyder med masser af laster til gennemført asket vil jeg med inspiration fra Nick Curries tekst i Apartamento bruge weekenden på at tænke over, hvor jeg med fordel kunne sige stop. Og skabe plads til noget nyt.

Jeg har allerede en snigende fornemmelse af, hvor skoen trykker.

God weekend

Det handler vel ikke kun om at overleve...

OrdPosted by Johanne Boesdal Thu, September 22, 2011 12:59:00

”Det du ikke dør af, gør dig kun stærkere.” Jeg har tit undret mig over det udsagn, og jeg er faktisk ikke helt sikker på, at det er sandt.

Hvad betyder det? At det kun er godt at få en masse gok i nødden, og jo flere du får, jo bedre bliver du til at holde dig oven vande som en korkprop, der altid dukker op til overfladen igen? Eller betyder det, at den modstand, du som menneske uangiveligt oplever, uanset hvor godt du pakker dig ind i kager og kabel-tv eller økologisk naturfarvet undertøj udviklet under en meditativ proces, gør dig til et bedre, stærkere og klogere menneske?

Min tvivl går på om modstand i sig selv gør noget godt for os – eller om det ikke i høj grad afhænger af, om vi har lært at tackle modstanden?

Jeg har som selvstændig inden for et kreativt fagområde brugt meget energi på ikke at tage afslag personligt, komme videre og ikke dvæle ved mine nederlag. Og jeg mener ikke årsagen til, at det i dag lykkes (næsten) hver gang er, at jeg er blevet stærk af slag. Det, jeg ikke dør af, gør mig ikke nødvendigvis stærkere. Men min tilgang til en afvisning, kan gøre det.

Fra indre rejse til konkret håndværk

InspirationPosted by Johanne Boesdal Thu, August 25, 2011 11:16:21

Som selvstændig skal man huske at bruge penge på at udvikle og videreuddanne sig. Der er ingen arbejdsgiver, der holder gå-hjem-møder om, hvordan man undgår stress, udnytter sin hjernekapacitet optimalt, bliver en bedre kollega, bryder med fastgroede vaner, og hvad man ellers kan forestille sig, de snakker om. Dem, der har ansættelseskontrakter, MUS-samtaler, morgenmøder etc.

Som selvstændig skal du i sagens natur bare spørge dig selv – og der er frit valg på alle hylder. FEDT! Eller…

Ind imellem kan det være svært at gennemskue, hvad der rykker mest. For din forretning. Jeg har personligt taget turen fra at flirte med Transcendental Meditation til at binde mig til et kursus i dybdegående journalistik. Fra en meget indadvendt aktivitet til skærpet ydre opmærksomhed.

Mine overvejelser gik hovedsageligt på: Hvad kommer mine kunder og forretning mest til gode? Gør 20 minutters intens pause fra verden min hjerne skarp og bedre til at løse opgaver for mine kunder? Eller gør nye metoder og håndværksmæssige færdigheder mig til en dygtigere skribent og samarbejdspartner?

Jeg valgte håndværket. Stik imod strømmen. Så må vi se, hvor det fører hen.

Ofte det, det hele handler om

InspirationPosted by Johanne Boesdal Mon, August 15, 2011 11:00:18

Første scene: Mand løber på en sti i en skov. Bliver overhalet af to andre løbere.

Anden scene: Dreng sidder i køkkenet og spiser morgenmad, mens hans mor smører madpakker ved køkkenbordet.

Dreng: ”Where is dad?”

Mor: ”He’s running.”

Dreng: ”What is he running from?”

2 scener og 3 replikker og jeg vidste, at jeg var i gode hænder. At der ventede en god filmoplevelse foran mig. Det første anslag er så vigtigt for helhedsoplevelsen. Det er næsten skræmmende, men der findes ikke ”second chances”, før man kender instruktører (kunstnere, kollegaer, kærester…) rigtig godt. Og ved, at de bare er kommet skidt fra start og kan gøre det bedre.

Det er værd at minde sig selv om engang imellem. Det der førstehåndsindtryk af både dig selv, dit produkt og dit hjertebarn – det skal sidde lige i skabet, hvis du vil nå andre. Få dem på krogen.


God sensommer.

Bonusinfo: Filmen hedder Win Win (2011) og har Paul Giamatti i hovedrollen. Og er som med stor set ALT han er med i fremragende.

« PreviousNext »