johannes blog

johannes blog

Godt svaret igen

MedierPosted by Johanne Boesdal Thu, April 19, 2012 14:34:08

Svaret fra Dyrenes Beskyttelse er til gengæld ikke til at tage fejl af.



Køb mink selvom dyret lider

MedierPosted by Johanne Boesdal Wed, April 18, 2012 15:55:48

Annoncen fik mig til at stoppe op og sætte morgenkaffen fra mig. Og jeg læste rent faktisk teksten fra ende til anden. Så langt så godt. Og alligevel ikke. For jeg kan ikke gennemskue, hvad minkavlerne vil have mig til at mene og forstå. Skal jeg holde op med at købe mink (hvis jeg var målgruppen for pels) fordi man ikke kan udelukke dyret lider? Næppe. Og omvendt, hvis jeg skal informeres om, at danske minkavlere er verdens bedste – så er det ikke en god idé at sætte fokus på netop den ene procent af dyr, der har sår i pelsen og misrøgtes.

Teksten slutter med: ”Men tilbage står spørgsmålet, om vi har plads til denne svaghed i det danske samfund?” Her bliver det helt sort. Hvad skal jeg sige? Med billedet af en skambidt mink ovenover, bliver spørgsmålet nærmest retorisk. I en note får vi af vide, at minkavl skaber mange tusinder arbejdspladser i Danmark. Og indtjener Kopenhagen Fur milliard-beløb (og dermed skattekroner). Den information skal bruges konstruktivt – eller undlades. Brugt i en note skaber den bare støj – og koblingen mellem et såret dyr og en milliardindtjening er uheldig.

Den er et godt eksempel på, hvad der sker, når kommunikationen er uklar og der ikke er ét tydeligt budskab. Enten sker der ingenting – og i værste fald vækker annoncen de helt forkerte følelser hos læseren.

Så når nu de selv spørger … så tror jeg bare, jeg beholder min blå jakke i bomuld.

Hvad mener du egentlig?

MedierPosted by Johanne Boesdal Thu, January 27, 2011 15:10:47

Jeg havde en ungdomskæreste for en kort periode, som havde en meget venstreorienteret og politisk aktiv mor, han boede alene sammen med. Engang vi kom sent hjem fra byen, hvor vi havde fravalgt urtete og politiske diskussioner hjemme hos hende til fordel for candyfloss og radiobiler i Tivoli Friheden, nægtede hun at sige ”goddag” og kiggede på mig, som var jeg fanden selv, inden hun forsvandt ind i sin kludetæppeseng. Næste morgen overhørte jeg min kæreste forsøge at gøde vandene ved at sige: ”Johannes forældre læser også Land og Folk.

Det var ikke helt sandt. Mine forældre holdte i en periode alle de aviser, de kunne abonnere på af arbejdsmæssige grunde – og selvom de politisk stemte til venstre for midten, blev Land og Folk aldrig en keeper i postkassen hjemme hos os.

Men det interessante er, om historien kunne gentage sig i dag? Er vores politiske overbevisning en del af vores identitet, der har betydning for, hvem vi omgås – og hvad vi synes om dem? Det tror jeg næppe. Tværtimod tyder de seneste måneders dækning af den politiske scene på, at vi er blevet fuldstændig og aldeles uinteresseret i folks politiske overbevisninger – selv politikernes!

Uden at forsvare min ungdomskærestes fanatiske mor (der i den grad trængte til en tur i ballongyngen og en stor saftig bid af The Big Apple) savner jeg politisk fokus i medierne. Et fokus, der kunne smitte af på os andre og gøre os oplyste om andet end malplacerede charterrejser og rod i privatøkonomien.

Lige nu giver den brede medieskares politiske dækning bare kvalme – som efter en aften med for meget dårligt fjernsyn og for mange popcorn. Og det er ikke engang begyndt for alvor…